Natur- & landskabsfoto i Plantagehuset i Thisted
Aalborg Fotoklub er med på årets Kant Fotofestival i Thisted, 2. til 4. oktober 2026. 14 af klubbens medlemmer har sammensat en udstilling med 56 værker. Titlen er Natur & Landskab. Vi udstiller i Plantagehuset, Plantagevej 17, Thisted. Der er gratis adgang, og galleriet er åbent alle ugens dage 8.00 til 20.00.
Udstillingen løber faktisk fra 2. oktober til 30. november – så kig endelig forbi!
Som vores udstillingsplakat har vi valgt Lone Bredahls skarpe skud af den sjældne ensianblåfugl på en klokkeensian – en af naturens vidunderlige fortællinger.
Under plakaten kan du læse denne historie samt info om Aalborg Fotoklub, fotograferne og deres værker og om muligheden for at købe billederne.

Fotoklubben og udstillingen
Siden Aalborg Fotoklub blev inviteret til at udstille natur- og landskabsbilleder på årets Kant Festival har ca 1/3 af klubbens medlemmer engageret sig i at definere, hvad vi søger ud i naturen efter, hvad vi prøver at fange derude med kameraet, og hvad af det, vi så mener er værd at bearbejde til tryk, indramning og udstilling overfor det kunst- og foto-interesserede Kant-publikum.
En laaang proces som har ført os gennem en del diskussioner om fototeknik, ægte versus uægte naturoplevelser i ind- og udland, og så den spændende øvelse at sætte billeder sammen på de mørke vægge under det gode og afslørende lys i Plantagehuset og gøre det, så billederne spiller hinanden gode og skaber en oplevelse for publikum.
Vi håber, at de 56 værker med små detaljer, store vidder, intense farver og dæmpede stemninger fra Nordjylland, Island, Namibia og mange flere steder gør besøget inspirerende!
Ensianen
Ensianblåfuglen er fuldstændig afhængig af planten klokkeensian, hvor sommerfuglen lægger sine æg, og hvor de nyklækkede larver lever af plantens frø. Efter et par uger lader larven sig falde ned på jorden, hvor den udfører et genialt bedrag: den efterligner stikmyrers duft og lyde. Snydt af forklædningen bærer myrerne larven ned i deres tue, hvor de passer og fodrer den vinteren over, indtil den næste sommer kan flyve ud som en færdig dagsommerfugl.
Fotograferne
Køb af billeder
Skulle du være interesseret i at købe et eller flere af de udstillede værker, så kontakt venligst den pågældende fotograf jf. dennes info – eller skriv en mail til galleri@aalborgfotoklub.dk.
Om fotograferne og værkerne
Lone Bredahl
Torben Hess
Tina Hollner
Irina Totolici
Jan Agerskov
Anny Svendsen
Kim Rubjerg
Finn Elmgaard
Ole Riis
Søren Meng
Lars Nedergaard
Frede Hansen
Jørgen Due
Jens Ørnsholt udstiller disse 4 billeder
| Titel | Sted | Pris | Kontakt-info |
| Morgensol | Gudenåen | 1500 | jens@oernsholt.dk |
| Bøgen | Vendsyssel | 1500 | jens@oernsholt.dk |
| Spind | Vendsyssel | 1750 | jens@oernsholt.dk |
| Stilhed | Skals Å | 1500 | jens@oernsholt.dk |
