Workshop
Siden 2024 er der hver måned planlagt en workshop. Planlagt og planlagt… indholdet planlægges af medlemmerne selv, typisk i Facebook-gruppen i ugen op til tirsdagen workshop. Så følg med her…
Workshop konceptet betyder “fri leg” for de deltagende medlemmer. Dvs. at man samlet eller i grupper kan kaste sig over forskellige emner, som portrætsfotografering, fotogrej, workflow, beskæring og indramning, og meget mere.
Bestyrelsen forbereder ikke program eller dagsorden; men vi hjælper selvfølgelig workshop-initiativet i gang. Det essentielle er, at medlemmer selv byder ind med emner og aktiviteter. Dette kan jo gøres via Facebook forinden, så andre medlemmer engageres, eller man kan bare møde op og starte eller deltage i aktiviteter, diskussioner, etc.
Hver workshop afsluttes med at medlemmerne fælles opsummerer, hvad man er blevet inspireret med.
Kalendergrafik: JØ