Foredrag: Kim Henneberg – vinder af Jyske 2025 og 2026

Hvad skal der egentlig til for at vinde Jyske Mesterskaber i Fotografering?

Kim Henneberg ved det.

Han vandt Jyske 2025 – og gjorde det igen i 2026. Tirsdag aften kommer han til Aalborg Fotoklub for at fortælle om sin fotografiske rejse, sine billeder og ikke mindst om hvad der ligger bag dem.

Kim Henneberg vinder Jyske2026 i Nordkraft, Aalborg, 19. april 2026. Foto: Torben Bieber Christensen, AFK

Hvordan er de præmierede billeder fra Jyske 2025 og 2026 blevet til? Hvad er det, Kim ser efter, når han udvælger sine billeder? Hvad binder hans fotografi sammen? Og hvad har han selv lært undervejs?

Kim vil også vise nogle af sine naturbilleder og fortælle om, hvordan de er lavet.

Det bliver en aften med masser af flotte billeder – men også med mulighed for at komme bag billederne og ind i fotografens tanker og arbejdsproces.

Alle er velkomne

Alle med interesse for fotografi er meget velkomne – også hvis du ikke er medlem af klubben.

Tirsdag 1. september, kl. 19.30
Omnihuset, Filstedvej 10B, Vejgaard, Aalborg

Gratis for medlemmer – ikke-medlemmer betaler 50 kr. ved indgangen. Kaffe og vand er inkluderet.

 

Kalenderfoto: ©Kim Henneberg ‘Friends in the Dark’ (vinder i kategorien Monokrom Print, Jyske 2026)

 

The event is finished.