Plantagehuset: udstilling og indretning

Kant Festival 2026 – Layout-udvalg & billedudvælgelse

Kære Kant-gruppe

Tak for jeres engagement gennem vores nu 6-8 møder (inkl. online-mødet og turen til Thisted) – vi nærmer os nu de næste vigtige skridt frem mod udstillingen i Plantagehuset, som starter med Kant Festivallen 2-4 oktober og fortsætter ind i november.

Dette er en opdatering. Grundlaget for denne – herunder vores charter og forudgående arbejde – kan læses på denne side. Bemærk i den sektion også det særlige tilbud til AFK medlemmer om deltagelse og besøg ved Kant Festival 2026 – for halv pris. Vi opfordrer alle til at købe billet til festivallen!

Layout-udvalg nedsat

Vi har nedsat et udstillings-layout-udvalg bestående af Lone, Irina og undertegnede. Udvalget skal komme med forslag til udstillingens indretning, layout og samlede udtryk & oplevelse – herunder den samlede oplevelse og det indtryk, gæsterne skal have, når de træder ind i Plantagehuset.

Udvælgelse af fotos går i gang

Vi sætter nu gang i den interne rangering af medlemmernes forslag til billeder. Her er reglerne – læs dem grundigt, så vi alle er enige om rammerne:

a) Hvem er med i ‘Kant-gruppen’ / hvem fra AFK kan deltage?
De af os, der allerede er tilmeldt/aktive med billed-kandidater på hjemmesiden, samt den/de der deltog i mødet i tirsdags, men endnu ikke har “checket ind” via linket på hjemmesiden (så vidt vi kan se, mangler kun Torben BC i forhold til tirsdagens gruppe).

Så i øjeblikket ses gruppen som: Lone, Irina, Anny, Finn, Jes, Lars NJ, Kim R, Torben H, Jan, Ole R, Søren M,Tina, Jørgen, Anders, Frede, Jens Ø og måske Torben BC – altså 16, måske 17 AFK medlemmer. 

b) To forløb – alle deltagere er med i begge:

Plakat draft med blah-blah .. (foto ©Lone B)

Forløb 1: Billed-kandidater til udstillingen – senest på søndag
• Alle kan byde ind med billeder, der skal med. OBS: læs venligst om vores allerede fastlagte hensigter og regler, ref. førnævnte charter/link.
• Max 8 fotos pr. person.
• Deadline for upload: søndag d. 13/9 kl. 20.00.
• Vigtigt: Har du tidligere uploadet fotos, som ikke længere er aktuelle som kandidater, skal de slettes – der må maksimalt være 8 fotos i alt fra dig.
• Herefter lukkes for upload, og bedømmelse & udvælgelse åbner.

Forløb 2: Bedømmelse og udvælgelse – onsdag d. 16. hhv. torsdag d. 17. sept.
• Alle deltagere er forpligtet til at bedømme ALLE billeder, der er uploadet inden deadline – bortset fra sine egne.
• Bedømmelsen foretages individuelt med en online formular – der kommer link ud efter deadline for upload af kandidater.
• Bedømmelsen følger klubbens eget bedømmelseskoncept: 1-3 point for teknik, 1-3 point for komposition, 1-9 point for oplevelse.
• Deadline for bedømmelse: onsdag d. 16/9.
Torsdag d. 17/9 igangsættes selve udvælgelsen på baggrund af vores fælles, summariske vurderinger.

Vigtigt at forstå: Denne “mindste kvadraters metode” betyder, at vi alle får mulighed for at være med på samme vilkår, og alle kan vi udtrykke vores præferencer. Hvert billede opnår en samlet score, hvilket vil spille ind i udvælgelsen. Men scoren er ikke i sig selv afgørende for, om et billede kommer med. Vi har bevidst valgt ikke at lave faste regler for, hvordan billeder rangeres ved pointlighed (fx at teknik skal veje tungere end komposition) – for det allervigtigste i den endelige udvælgelse er, at vores AFK-udstilling spiller som helhed. Den endelige beslutning tages af den gruppe, der – med udgangspunkt i Layout-udvalgets arbejde – samles, drøfter og designer den færdige udstilling. Det sker torsdag d. 17/9.

Sig endelig til, hvis noget er uklart!

/Jens