Få en fotoplakat lavet, indrammet og udstillet

Fotoklubben er inviteret til at udstille fotos på årets sommerudstilling i Galleri Hammer 6. til 18. juli 2024.

Med sponsorstøtte kan vi – fotoklubbens medlemmer – hver kan få ét Hammer Bakke foto trykt i plakatformat (50×70 cm) og indrammet – ja, det er gratis!
Efter udstillingen nedtages 19. juli må du beholde billedet – hvis ikke du har solgt det…😎

Se mere om udstillingen ‘100 års kunst i Hammer Bakker’ her.

Nedenfor forsøger vi at svare på spørgsmål vedr. 

  1. Deltagelse – hvordan kommer du med?
  2. Billedet – info til kvalitet, layout,etc.
  3. Upload – hvordan får du billedet med
  4. Praktik og tidsplan

Ad 1: Deltagere er alle betalende medlemmer af Aalborg Fotoklub med mulighed for fremstilling og udstilling af 1 stk. fotoplakat indrammet i 50×70 cm ramme

Ad 2: Billedet skal selvsagt være i en ordentlig kvalitet, da det printes i 50×70 cm – og dette kan sagtens opnåes med de kameraer, vi bruger. Dog skal du være opmærksom på cropping/beskæring og særligt formatet på den JPEG-fil, du skal eksportere filen i.

  • Vores print-pusher, PhotoCare Aagade, ønsker filerne lavet med 300 DPI og altså i 5×7 format.
  • Der må ikke være tekst eller vandmærker omkring eller på billedet (vi laver særlige noter til hvert billede).
  • Dit foto skal være taget i Hammer Bakker – og det skal kunne oplyse ca. hvor.
  • Rammerne er mat-sorte lister a 15x15mm, hvori billederne monteres uden glas. Det printede billede skæres i 50×70 cm, og opklæbes på selvklæbende baggrundspap (også gør-det-selv – info følger).
    Der tilbydes ikke (og må ikke isættes) passepartout foran billedet. Med da billedet printes i fuld størrelse, så kan passepartout (eller kant) med fordel designes i billed-filen – se eksempler nedenfor.
Idéer/forslag til plakat-layout ©JØ

KOM i Fotoklubben tirsdag d. 25. juni kl 19.00-20.30 (før landskampen) og hør mere om filer, beskæring, format, etc. og se eksempler!

Ad 3: Upload af din færdige fotofil skal ske via vores normale upload-funktion til Showtime og klubkonkurrence — klik her!

  • Du skal navngive filen “‘DitFornavn_Efternavn’_HammerBakker2024”.
  • Billedet skal desuden have en titel og info om hvor det er taget (by and large) – sendes i mail (info følger).

Ad 4: Rent praktisk så er du velkommen til at komme i klubben tirsdag 25/6 og få lidt mere info om foto-redigering, beskæring, fil-håndtering etc.
Rammerne kommer hjem i denne uge, og udstillernes billeder kommer hjem til indramning i klubhuset tirsdag d. 2. juli.

Udstillingen åbner Lørdag d. 6. juli kl. 13.00.
Frem til torsdag d. 18. juli er der åbent hver dag kl. 13-17 – dog ikke søndag d. 14.
Lørdag d. 13. juli kl. 15.00 er der koncert med Gary Snyder – Leonard Cohen tema.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *