Login



Regler for klubkonkurrencen


Regler i 2015 for Aalborg Fotoklubs årlige klubkonkurrence, hvor årets klubmester findes og vandrepokalen "mågen" er præmien.

Afleveringer

Der er i klubkonkurrencen 4 afleveringer, hvor hver aflevering falder primo februar, maj, september og november.

I hver afdeling skal der afleveres og uploades 2 digitale og 2 papirbilleder. Der kan deltages i en eller begge kategorier. Der kan ikke afleveres serier. Der kan afleveres ethvert emne, tema eller teknik.

Alle deltagende billleder skal registreres via www.aalborgfotoklub.dk, for at kunne deltage. Senest 14 dage før hver aflevering åbnes der for upload af billeder fra medlemmerne på hjemmesiden (kræver login). Der lukkes for upload kl 19.00 på dagen for afleveringen. De digitale filer til papir skal også uploades. Billeder til upload skal som minimum være 1024 x 768 pixel.

Alle papirbilleder skal monteres jævnfør SDFs regler for ”Den Nationale”. Ved aflevering til bedømmelse i udlandet kan det af portohensyn gives dispensation til at alle medlemmer afleverer billedrene som print på 20*30 papir. Ved andre mål kan hvid kant accepteres. Papirbilleder skal markeres med Aalborg Fotoklub, navn på autor, titel og retning for at kunne deltage i konkurrencen.

Et billede kan kun deltage i klubkonkurrencen 1 gang i en monokrome version og 1 gang i en farvet version.

Overholdes ovenstående ikke, kan billederne blive afvist.

Bedømmelse og point

Det er billedet, der kommer i højsædet – ikke fortolkningen af et bestemt emne. Billederne bedømmes af eksterne klubber eller personer. Dommeren i de enkelte afdelinger skal give hvert billede point i 3 kategorier: teknik, komposition og oplevelse. Kategorierne "teknik" og "komposition" tildeles med hver 1-3 point, hvor 1 er lavest og 3 højest. Kategorien "oplevelse" tildeles 1-9 point, hvor 1 er lavest og 9 er højest. Hvert billede kan derved minimum få 3 eller maksimalt 15 point.

Ved hver afdeling skal dommeren angive hvilket billeder, der er ”dommerens vinder”, "dommerens nr. 2" og "dommerens nr. 3" i både digital- og papirkategorien. Der tildeles ikke ekstra point for dette. Rangeringen af billederne er sorteret i følgende rækkefølge: dommerens point, total point, oplevelse, komposition og teknik og til slut alfabetisk. 

Der føres regnskab over placeringerne, der efter hver afdeling offentliggøres på klubbens hjemmeside. Efter sidste afdeling findes en årets klubmester. Den er den person med samlet højeste score når digital og papir lægges sammen. Der findes også en vinder af henholdsvis papir og digital.

Ved pointlighed efter 4 afdeling findes den samlede vinder ved at se på samlet antal point i 4. afdeling. Den med højeste point i 4. afdeling er vinder. Er der pointlighed i 4. afdeling kigger man på 3. afdeling, herefter 2. afdeling og i sidste ende 1. afdeling. Det samme gør sig gældende ved pointlighed i papir og digital.

Der er præmie til vindere i de 3 to kategorier samt til den samlede klubmester. Den samlede vinder (årets klubmester) modtager desuden ”Mågen”, som er en vandrepokal. Vinderen af "Mågen" skal huske at medbringe dem i klubben senest 14 dage før årets vindere kåres. Se klubbens kalender for dette.

Afleverede billeder vil blive offentliggjort på klubbens hjemmeside i en begrænset opløsning og kan blive tilbageholdt i klubben til brug ved udstillinger.