Login



Bliv medlem af klubben


Aalborg Fotoklub er en fotoklub for og med fotoentusiaster. Medlemmernes fotointeresser er blandt andet rejse-, natur-, action-, steet- og portrætfotografering. Vi spænder bredt og der er en høj grad af hjælpsomhed ud i teknik, efterbehandling mm.

Hvis du tænker på at blive medlem, så er du meget velkommen i klubben. Du kan besøge os et par gange, inden du beslutter dig for om et medlemsskab er noget for dig.

Vi holder klubaften hver tirsdag fra kl. 19.30 til 21.30. Kom gerne i god tid. Døren åbnes omkring kl. 19.00. En god aften at starte med er "Vis Dine Billeder", hvor medlemmerne viser deres billeder. Det er en god måde at se hvor forskellige vi er i klubben og få en fornemmelse af hvordan vi fotograferer. Se klubbens kalender for hvornår der er "Vis Dine Billeder".

Som medlem af Aalborg Fotoklub får du mulighed for at:

  • Komme med på fototure og fotorejser
  • Deltage i fotokonkurrencer
  • Låne studiet*
  • Få adgang til rabataftaler
  • Medlemskab af SDF
  • Få et netværk af ligesindede fotografer

Vores klubaftener og aktiviteter i klubben kan du læse mere om her.

Du er også meget velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen , der kan give dig yderligere information om medlemskab af klubben.

Klik her for at melde dig ind i klubben.

 

*Klubbens studie kan du, når du har været medlem i 6 måneder få lov at benytte. Dette kræver en nøgle til klubbens lokaler, som udleveres mod et depositum. Kontakt klubbens Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for dette.